Som noget helt nyt og anderledes kan vi med den største stolthed præsentere Thin Blue Line Denmarks børnebog, som hedder "Vilmas far er politimand". Bogen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Thin Blue Line Denmark og tegneren Michael Hall Mauritzen, og tager udgangspunkt i et barns tanker om politijobbet.
Vilmas far er politimand.
Det synes hendes klassekammerater er sejt.
En dag får hele klassen lov til at besøge den politistation, hvor han arbejder.
Kunne du tænke dig at komme med dem og se politibilerne og hundene og alle de spændende rum på stationen?
Og høre om, hvad der sker, når en politimand er på arbejde? Så får du chancen her.
Bogens overskud går til Thin Blue Line Denmarks arbejde for alvorligt tilskadekomne ansatte i Dansk Politi.